Betingelser - Privat
AFTALEVILKÅR VED FORBRUGERKØB
Hensigten med denne side er at informere dig om dine rettigheder og pligter, når du handler på safegear.dk. Alle handler foretaget via safegear.dk foregår mellem dig, som kunde, og
Safegear ApS (”Safegear”)
Hørkær 14
DK-2730 Herlev
Tlf.: 36 96 43 53
CVR-nr.: 32 87 87 09
1. AFGIVELSE AF ORDRE
Når du har afgivet en varebestilling via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke produkter du har bestilt.
Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) IKKE er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået.
Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. Safegear har derfor mulighed for at annullere bestillingen som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende faktura sendes til dig, når vi har afsendt de varer, du har bestilt. Bestillinger, der ønskes betalt via e-bank, er gældende i 14 dage fra bestillingsdatoen. Alle aftaler indgås på dansk.
2. ANNULLERING AF ORDRE
Ordrer, der endnu ikke er effektueret af Safegear ved afsendelse af de bestilte varer, kan annulleres ved at kontakte vores kundeservice på 36 96 43 53 eller info@safegear.com.
Er varerne afsendt af Safegear, har du mulighed for at fortryde købet.
3. PRISER
Medmindre andet er angivet, er alle angivne priser i danske kroner og inklusiv moms. Priserne er dagspriser. Angivne priser gælder kun for ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne. Leveringspriser på vores hjemmeside er ikke bindende ved levering til ikke-brofaste øer.
4. BETALING
Betaling for bestilte varer kan ske online ved brug af bl.a. Dankort, Visa, Mastercard eller ved netbank-overførsel. Kortoplysningerne transmitteres krypteret mellem kunde og safegear.dk.
Safegear opkræver ikke gebyrer for betalingskort udstedt til forbrugere udstedt inden for EU. For firmakort og kort udstedt uden for EU fremgår gebyrerne af betalingssiden.
Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.
5. FORSENDELSE OG LEVERING
Fragtomkostningerne afhænger af varernes vægt, hvor varerne skal leveres etc. Med undtagelse af brandskabe, pengeskabe og arkivskabe (grundet den høje vægt) kan du altid se de samlede leveringsomkostninger, når du bestiller på safegear.dk. Bemærk; er du ikke hjemme på aftalt leveringstidspunkt med en fragtmand, vil du blive opkrævet ny fragt for genlevering.
Hvis du har bestilt mere end ét produkt, kan din ordre muligvis splittes i flere leveringer. Hvis man eksempelvis bestiller en pengeskab plus en brandslukker, bliver de muligvis sendt separat og ikke leveret samme dag.
Safegear bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Ved returforsendelser bærer du selv risikoen, indtil Safegear modtager varerne. Der kræves underskrift ved modtagelse.
Hvis emballagen på din forsendelse bærer tegn på skade, skal du åbne pakken med det samme. Har transportøren ikke tid til at vente, skal du notere på fragtkvitteringen, at du modtager pakken med forbehold. Åbner du pakken sammen med transportøren og varen er beskadiget, skal du nægte modtagelse og kontakte Safegear med det samme. Opdager du først en fragtskade efter at emballagen er åbnet, skal du kontakte Safegear med det samme. Emballagen skal gemmes, da fragtfirmaet kan kræve den i behandlingen af sagen.
Er du ikke hjemme på et aftalt leveringstidspunkt med en transportør, kan du blive opkrævet ny fragt for genlevering. Hvis du ønsker at transportøren skal stille varen i din indkørsel eller lign, er dette på eget ansvar.
Leveringspriser på vores hjemmeside er ikke bindende ved levering til ikke-brofaste øer.
Safegear tilbyder afhentning af varer, som befinder sig på vores lager. Nogle varer befinder sig på et fjernlager, hvor varen først skal sendes til vores lager.
Afhentning skal aftales på forhånd, så du ikke risikerer at køre forgæves.
Værdiskabe
Indsætning og fastboltning af tunge værdiskabe foretages af en samarbejdspartner og ikke af Safegear. Denne indsætning er en service, hvor beløbet ikke refunderes i tilfælde af, at du efterfølgende fortryder købet. Leveringsomkostningen afhænger af den geografiske beliggenhed, vægten og adgangsforholdene (hvilken etage, vareelevator og lign.). Hvis de faktiske adgangsforhold afviger fra det oplyste, kan Safegear efterfakturere denne meromkostning, uanset om der allerede er sendt en ordrebekræftelse eller faktura. Du hæfter stadig for leveringsomkostninger, hvis vores samarbejdspartner ikke kan indsætte værdiskabet grundet problemer med adgangsforhold (dørbredde, risiko for at gulvet ikke kan holde til vægten m.v.). Du indestår for og hæfter selv for, at gulvet kan holde til vægten af værdiskabet, og Safegear kan ikke gøres ansvarlig for skader som følge af dette.
Installationer
Værdiskabe, videoovervågning, antenner til varesikring m.v. monteres ofte i gulv eller væg. Såfremt Safegear udfører installationen, er det kundens eget ansvar at orientere om skjulte installationer såsom vandrør, gulvvarme, ledninger m.v. Der er ingen returret på serviceydelser.
6. FORTRYDELSESRET OG RETURNERING
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;
- har modtaget din vare
- får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
- får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
- får den første vare i fysisk besiddelse når det drejer sig om aftaler om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på e-mail info@safegear.com.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage af varen uden samtidig at give os besked.
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder bl.a. for de fleste af vores værdiskabe, som i stedet kan sendes med en fragtmand.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
- Aftaler omfattet af forbrugeraftalelovens § 7, stk. 2:
- Stiftelse eller overdragelse af rettigheder over fast ejendom med undtagelse af fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser eller af fjernsalgsaftaler vedrørende udlejning af fast ejendom,
- Opførelse af bygning,
- Hvor varen og købesummen udveksles samtidig med indgåelse af en aftale uden for den erhvervsdrivendes forretningssted, hvis købesummen ikke overstiger 350 kr.
- Udførte ikke finansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført,
- Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt,
- Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen,
- Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om,
- Aftaler, der indgås på en offentlig auktion.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Safegear ApS
Hørkær 14, 1.sal
DK-2730 Herlev
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.
Klager
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@safegear.dk.
7. REKLAMATIONSRET
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Dette forudsætter, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. For ikke-berettigede reklamationer kan Safegear fakturere køber for den medgåede tid, returforsendelse m.v.
For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte os og forklare, hvori fejlen eller manglen består.
For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Kodelåsene af mærket Yale / Easy2Access / Birkegaarden er udelukkende tiltænkt privat brug i situationer, hvor indersiden af låsen sidder ved stuetemperatur og ikke udsættes for frostgrader eller høj luftfugtighed. Kodelåsens levetid må forventes kraftigt reduceret i andre situationer end dette og ved enhver form for professionel brug herunder i virksomheder, sportsforeninger m.v. Anvendelsen finder i dette tilfælde sted på eget ansvar uden reklamationsret.
Der ydes ikke reklamationsret på batterier, som er leveret sammen med et produkt.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen skal sendes til:
Safegear ApS
Hørkær 14, 1.sal
DK-2730 Herlev
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
8. BRUGSANVISNINGER
Brugsanvisninger findes i nogle tilfælde kun på engelsk uden oversættelse til dansk sprog. Safegear benytter sig desuden af videoer og illustrationer med henblik på at yde dig en optimal kundeservice. Nogle brugsanvisninger findes kun elektronisk som PDF, video eller illustration.
Brugsanvisninger kan downloades på vores hjemmeside under produktet eller under support.
Såfremt du oplever problemer fordi brugsanvisningen ikke findes på dansk, er du altid meget velkommen til at kontakte vores support, som gerne hjælper dig videre.
9. PERSONDATAPOLITIK
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, Adresse, Telefonnummer samt E-mail adresse
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig samt for at leve op til lovgivningsmæssige krav. Alle medarbejdere hos Safegear har potentielt adgang til de registrerede oplysninger. Oplysningerne slettes ikke automatisk fra vores system, da oplysningerne bl.a hjælper os med efterfølgende at yde tekniske support herunder nemmere identificere tekniske problemer med produktet og fremsende de korrekte reservedele.
Personoplysningerne registreres hos Safegear. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på safegear.dk er Safegear.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@safegear.com.
10. KOMMUNIKATION, RETTIGHEDER OG ADGANG TIL WEBSITET
Alt indhold på dette website, såsom tekst, grafik, logo, ikoner, billeder, lydklip, videoer, digitale downloads, data, og software, tilhører Safegear eller dets partnere. Alt software anvendt på dette website tilhører Safegear eller dets software leverandører. Safegear og dets partnere respekterer andres rettigheder. Hvis du mener, at dit arbejde er blevet kopieret på en måde der anfægter copyright, så kontakt os venligst.
Anmeldelser, kommentarer, kommunikation, og andet indhold
Besøgende må tilføje anmeldelser, kommentarer, sende forslag, ideer, spørgsmål, og anden information, så længe indholdet ikke er ulovligt, pornografisk, truende, overtræder "privatlivets fred", overtræder andres rettigheder, eller på anden vis er injurierende mod tredje person, og ikke består af eller indeholder software virus, politisk propaganda eller kommerciel reklame.
Du må ikke bruge falsk e-mail adresse eller udgive dig for at være en anden person, firma eller forening. Safegear forbeholder sig ret (men ikke pligt) til at fjerne eller rette et sådant indhold, men vi fører ikke regelmæssig kontrol af ovennævnte materiale.
Såfremt du indtaster eller sender materiale giver du Safegear og dets partnere en royalty-fri, vedvarende, uopsigelig og fuld ret til at bruge, gengive, ændre, tilføje, offentliggøre, oversætte, skabe afledt materiale fra, distribuere, og vise dette indhold over hele verden på et vilkårligt medie. Du garanterer, at du ejer eller på anden vis har ret til det indhold du videregiver; at indholdet er præcist og at du vil fritage Safegear og dets partnere for alle krav rejst, som konsekvens af indhold indsendt af dig.
Elektronisk kommunikation
Når du besøger safegear.dk eller sender e-mails til os, kommunikerer du med os elektronisk. Du samtykker dermed til at modtage elektronisk kommunikation fra os gennem e-mails, opslag på safegear.dk eller lignende.
Din konto
Som bruger af safegear.dk, er du forpligtet til at opretholde fortroligheden omkring din konto og password gennem begrænset adgang til din computer, og du accepterer ansvaret for alle hændelser, der måtte forekomme under din konto. Ved misbrug forbeholder Safegear og dets partnere sig ret til at nægte ydelser, lukke konti, fjerne eller rette indhold, eller annullere ordrer uden varsel.
11. FORBEHOLD OG ANSVARSFRASKRIVELSE
Safegear tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.
Dette website leveres af Safegear på en "as is" og "as available" basis. Safegear kan ikke gøres ansvarlig, udtalt eller underforstået, for så vidt angår brugen af dette website, eller informationen, indhold, materiale eller produkter indeholdt på dette website. Du accepterer, at brugen af dette website er på egen risiko. I det omfang loven tillader det, frasiger Safegear alle garantier, udtalt eller underforstået. Safegear kan ikke garantere at dette website, dets servere, eller e-mail sendt fra Safegear er fri for virus eller skadelige komponenter. Safegear kan ikke gøres ansvarlig for evt. skader af enhver art, der stammer fra brugen af dette website, inklusiv, men ikke begrænset, til direkte, indirekte, tilfældige og afledte skader, medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
12. KLAGEADGANG
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på info@safegear.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr